Angreb fra øst (200-400 e.Kr.)

Det var, som ville de mange krige ingen ende tage. Endnu i 300-tallet e.Kr. hærgede de det sydskandinaviske område, og nye alliancer mellem de deltagende parter opstod til stadighed. Nu var det især Østersøregionen, der var inddraget i stridighederne.

Meget ændredes i jernaldersamfundet i disse år. Men én ting holdt man fast ved. Man vendte stadig tilbage til de gamle offermoser for der at ofre krigsbyttet, når en fjende var overvundet. Man gjorde det i Ejsbøl Mose, i Nydam Mose og i moserne i Thorsbjerg og Kragehul. Man gjorde det i skånske Hassle Bosarp Mose, i Skedemosse på Öland og Gudingsåkrarne på Gotland. Alle disse steder blev der ofret våbenudstyr fra hære, som havde deres hjemsted i Østersøregionen.

Derfor er mosefundene stadig en uvurderlig kilde til viden om, hvad det var, der foregik i Sydskandinavien i den sidste del af den romerske jernalder. I Nydam Mose har man endog fundet et prægtigt klinkbygget skib med svajede stævne og plads til henved 30 svært bevæbnede krigere. Flåder af den slags skibe bragte de fjendtlige hære over havet, ganske som de på den tid gjorde det mange andre steder på det europæiske kontinent, ved Sortehavet og ved Den engelske Kanal f.eks.

Sådan var det 3. og 4. århundrede e.Kr. en tid, hvor et nyt, militariseret samfund langsomt fortrængte de sidste rester af oldtidens gamle stammesamfund. Vi begynder at skimte konturerne af et militært aristokrati og en bondebefolkning, som hver skulle komme til at spille deres vigtige rolle i dannelsen af det, der sidst i jernalderen blev til det danske kongerige.

Vejviser

Værket Danmarks Oldtid i fire bind udkom i 2. udgave i 2006. Teksten ovenfor er kapitlet Angreb fra øst (200-400 e.Kr.).

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig