Nye tider (2.400-2.000 f.Kr.)

Slutningen af det 3. årtusinde f.Kr. var bondestenalderens sidste tid. I Danmark kalder man den dolktiden eller den senneolitiske tid. Det var stadig stenalder, men ude i Europa var scenen allerede blevet sat for den næste af oldtidshistoriens store epoker: bronzealderen.

Metallet blev den katalysator, der satte gang i samfundsudviklingen. For metal skulle ofte bringes til veje langvejs fra. Det førte til øget samkvem mellem de enkelte regioner, og det førte igen til økonomisk og kulturel vækst. Helt mod syd, i Grækenland, begyndte der i slutningen af det 3. årtusinde f.Kr. at opstå bykulturer. Nye former for landbrug med dyrkning af bl.a. vin og oliven havde skabt forudsætninger for en økonomisk og kulturel vækst.1

Men også mange andre steder på det europæiske kontinent førte brugen af metal til store forandringer, uden at det dog som i Syden førte til dannelsen af bycivilisationer.2 Hen imod slutningen af det 3. årtusinde f.Kr. var der tre store regioner i Europa, hvor man udviklede en metallurgisk kunnen.3 Den ene lå i Centraleuropa langs Donaus lange og bugtede forløb. Her fik man sine forsyninger fra østalpine og karpatiske kobberforekomster. Den anden region lå i Vesteuropa, hvor navnlig kobberforekomsterne i Atlanterhavsegnene var af stor betydning. Og den tredje region lå i det nordøstlige Centraleuropa, i Tjekkiet, Polen og Mellemtyskland. Det var dog først i tiden omkring 2000 f.Kr., at de sidstnævnte egne oplevede et veritabelt boom i brugen af metal.

Fra disse tre regioner spredte kendskabet til metal sig ud over endnu større områder, og snart blev også Danmark inddraget i den europæiske metalkultur.

Noter

1: C. Renfrew 1972.

2: T. Champion et a. 1984, s. 183 ff.

3: H. Vandkilde 1996, s. 296 ff.

Vejviser

Værket Danmarks Oldtid i fire bind udkom i 2. udgave i 2006. Teksten ovenfor er kapitlet Nye tider (2.400-2.000 f.Kr.).

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig