De døde og de levende (Kr.f.-200 e.Kr.)

Ikke langt fra landsbyen lå gravpladsen – eller gravpladserne, for ofte var det sådan, at de slægtsgrupper, der boede på stedet, hver for sig tog vare på deres døde. Her samledes man til ligfærd, og her så man, menneskealder efter menneskealder, de kendte ansigter blive borte. Mange børn ligeså – og unge stærke folk – for altid borte. Det var også her, at man omkring vor tidsregnings begyndelse begyndte at se ritualerne ved ligfærden forandre sig. Hele artiklen