Gyldne tider (400-550 e.Kr.)

Overalt i Danmark mærkede man i 400- og 500-tallet tilstedeværelsen af et stadigt mere magtfuldt krigeraristokrati. Det stod bl.a. bag de ofringer af kostbart, fyrsteligt våbenudstyr, som foregik i de gamle helligmoser i Danmark. Men våbenofringernes tid var ved at være ude. I slutningen af 400-tallet mistede de gamle helligmoser deres betydning som centrale offersteder.

Men krigeraristokratiet manifesterede sig på andre områder. Dets særegne tankeverden kom til udtryk i den mærkelige og rige billedkunst, som udviklede sig i begyndelsen af den yngre jernalder, i dyrestilen. De dyrefigurer, som indgik i den nye kunst, havde deres helt centrale plads i det nordiske krigeraristokratis verdensforståelse, også selv om inspirationen til motiverne kom fra vidt forskellige egne af Europa.

Det var også i den kunst, at den nordiske asetro viste sig i sin tidligste udformning. Nogle af de smykker, som blev fremstillet i disse århundreder, var dekoreret med en motivkreds, hvis fornemste figur tilsyneladende var Odin, den øverste guddom. Han var høvdingenes og kongernes gud. Det viser sig ved, at mange kongelige familier senere legitimerede sig som magtens indehavere ved at påberåbe sig Odin som deres forfader.

Men først og fremmest manifesterede krigeraristokratiet sig ved en overvældende guldrigdom. Aldrig før i landets historie havde der været så meget guld i omløb. Det var i bogstaveligste forstand gyldne tider. Hovedparten af guldet kom fra de kolossale udbetalinger, der var foregået i forbindelse med folkevandringerne på det europæiske kontinent. Og en af de skikke, som bandt det europæiske krigeraristokrati sammen over store afstande, var at omgive sig med genstande af ædelmetaller, især guldringe og gyldent våbenudstyr – og at ofre en del af denne rigdom til guderne, for derved at styrke egen anseelse og magt.