De første århundreder af den keltiske jernalder var en tid, hvor landbruget udviklede sig hurtigt. Det krævede fællesskab om arbejdet, og det fandt befolkningen i den nye tids landsbyer. Fællesskabet kom også til udtryk på de store, ensformige gravpladser, der lå i nærheden af landsbyerne. Her var det, som om selv de døde bestræbte sig på at markere en samhørighed og en kollektiv identitet inden for slægten eller stammen. Hele artiklen