Der var vide horisonter i højfolkets verden. Solens folk har man kaldt den tids mennesker. For i deres religion var der ét motiv, som dominerede over alle andre: solens rejse over himmelhvælvet dag og nat, året igennem. Alting hvilede i årstidernes ring. Tilværelsens ramme var det evige kredsløb. Om efteråret døde naturen, om foråret genfødtes den. Hele artiklen