Fra fjerne egne

Trods al usikkerhed omkring dens oprindelse, var Gundestrupkedlen alligevel et meget håndgribeligt tegn på, at områderne heroppe i nord ikke længere var isolerede i forhold til det europæiske kontinent. Hvornår den forandring skete, står ikke helt klart. Måske allerede i løbet af det 3. århundrede f.Kr., måske lidt senere. Men at datere fremmede genstande fra den keltiske jernalder i Danmark har sine helt særlige vanskeligheder. Vi har f.eks. set, hvordan etruskiske importsager, fundet i Danmark, kunne være flere hundrede år i omløb, førend de endte som gravgaver i elitens grave.

Men i de sidste par århundreder f.Kr. kom centraleuropæiske importsager i stigende grad til Sydskandinavien, som en slags forløbere for den romerske import, der med så stor styrke skulle sætte ind i tiden omkring Kr.f. Blandt de fornemste genstande var naturligvis de metalkedler, vi i en lang række tilfælde fandt i elitens grave – eller nedlagt som offergave, som det var tilfældet med Bråkedlen. Også de kostbare processionsvogne hørte med hertil. Så er det for så vidt mindre afgørende, om vognene var fremstillet i Centraleuropa af keltiske håndværkere, eller om keltiske håndværkere var kommet den lange vej hertil for at fabrikere vognene. Originalt keltisk arbejde og efterligninger heraf er i mange tilfælde vanskelige at skille fra hinanden.

Det gælder også de sværd, som krigerne var bevæbnet med, de såkaldte La Tene-sværd, som ofte findes i deres skede af jernblik. Vi kender dem fra krigergravene – og vi kender dem nedlagt som offergaver i søer, floder og moser. Det drejer sig næsten altid om sværd af keltisk type, men som regel er der tale om germanske efterligninger. Det keltiske sværd blev simpelthen til en fællesgermansk type i århundrederne før Kr.f.,¹⁸⁸ på samme måde som også de keltiske skjolde gjorde det.

I nogle tilfælde må der dog være tale om originale keltiske arbejder. Det gælder f.eks. La Tène-sværdet fra gravpladsen ved Hedegård i Midtjylland, hvis jernskede er udført i opus interrasile.¹⁸⁹ Formentlig er der tale om import fra Noricum i 2. halvdel af 1. århundrede f.Kr. Det samme gælder et fornemt sølvskedebeslag i opus interrasile fra Egeby i Östergötland. Også det må opfattes som ægte keltisk import fra Noricum.¹⁹⁰

I en af gravene i Hedegård blev der fundet en ringbrynje. Den var fra slutningen af det 1. århundrede f.Kr. og ville normalt blive betegnet som keltisk import. Analyser af jernet i ringene indikerer imidlertid, at den er lavet i Jylland, formentlig i selve Hedegård.¹⁹¹ Det viser igen, hvor svært det er at skelne mellem keltisk indflydelse og keltisk import.

Det samme gælder to bægre fra henholdsvis Mollerup og Hedegård i Jylland. Mollerupbægeret blev fundet sammen med to ens sølvkopper, som vi ovenfor har bestemt som dacisk-thrakisk import.¹⁹² Bronzebægeret er derimod normalt blevet betragtet som keltisk, selv om dets nøjagtige fremstillingssted ikke er klart. Bægerets håndtag udgør en hestefigur med to ben, idet to bronzestænger danner konturerne af dyrets krop, som ender i et hestehoved.

I en grav på gravpladsen Hedegård i Midtjylland har man fundet et lignende håndtag (se De mange og de få). Desværre har det ikke været muligt at finde det tilhørende bæger blandt de mange små smeltede stykker metalblik, som graven indeholdt, og selve håndtaget var også brudt itu. En rekonstruktion viste imidlertid, at det ligesom Mollerup-håndtaget var formet af to bronzestænger, der dannede en hestekrop med tydeligt hoved og to forben. Hesten fra Hedegård synes at ligge på ryggen. På midten er der en knop hvortil der er fæstet en svinefigur. Tydelig keltisk stil, men alligevel formentlig fremstillet uden for keltisk område af germanske håndværkere.¹⁹³ Det samme gælder formentlig Mollerup-håndtaget.

Keltisk stil, germansk arbejde er en sammenstilling, vi meget ofte møder i de sidste par århundreder f.Kr. Det viser om noget, hvor gennemtrængende den keltiske påvirkning endte med at blive. Vi ser det f.eks. i udviklingen af de dragtsmykker, man kalder fibler. Over hele det nordeuropæiske lavlandsområde, inklusive Danmark, udvikler de sig på samme måde som fiblerne i den keltiske verden – omend med mange lokale, germanske udviklinger. Kun nogle få fibler fra det danske område kan med sikkerhed identificeres som keltisk import.¹⁹⁴

Ægte keltiske sager er som sagt ikke talrige i Danmark. Man kan nævne et par mønter, som begge er enkeltfund.¹⁹⁵ Og man kan nævne en keltisk sværdformet barre der er fundet på en boplads fra sen keltisk jernalder på Mors,¹⁹⁶ samt et fund af en tyk ringformet glasperle, som må være ægte keltisk import.¹⁹⁷ Den er mørklilla med en hvid lineær indlægning og er formentlig fremstillet i en oppidum i Sydtyskland eller Tjekkiet i 1. århundrede f.Kr.

Der findes imidlertid i Sydskandinavien en ret stor gruppe kostbarheder, som ikke kan kaldes ægte keltiske, men som vidner om, at der fra Danmark gik, hvad man har kaldt en „kommunikationskorridor“, via Polen, øst om Karpatherne og i retning af steppeområderne nordvest for Sortehavet.¹⁹⁸ Et af de vigtigste vidnesbyrd om denne forbindelse er den prægtige guldhalsring med pufferender fra Dronninglund i Vendsyssel. Den har en parallel i et skattefund fra Gotland,¹⁹⁹ men ellers finder man de øvrige paralleller i Ukraine og ved Sortehavskysten.

Denne østlige rute eksisterede allerede mange århundreder tidligere. I tiden omkring jernalderens begyndelse nåede også eksotiske genstande fra Sortehavsområdet frem til Danmark, som vi allerede har berettet om det i bd 2, s. 525. Nu, i det 1. århundrede f.Kr. finder vi i Danmark nye kostbarheder, som peger i samme sydøstlige retning. Her kunne man nævne to delvis forgyldte sølvbægre, fundet i den ovennævnte grav ved Mollerup i Østjylland sammen med et bæger med dyreformet hank.²⁰⁰ Sølvbægrene består hver af en næsten halvkugleformet skål, som er fastgjort til en profileret fod. Under den forgyldte rand sidder nogle halvbueformede figurer, som er fremhævet ved fin prikning og forgyldning. De kan bedst opfattes som et planteornament, stiliseret til ukendelighed. De to bægre har ingen paralleller i Vest- og Centraleuropa, men ligger i form og stil tæt op ad en gruppe af thrakiske sølvbægre fra Rumænien, fremstillet i det 1. århundrede f.Kr.²⁰¹

I samme sydøstlige retning peger måske også en bronzespand, fundet i Keldby på Møn. Vi har ingen viden om, hvornår den blev lagt i jorden. Den blev formentlig fremstillet i det 4. eller tidlige 3. århundrede f.Kr.,²⁰² men hvor, er lidt af en gåde. Vi kender lignende spande fra bl.a. Taranto i Syditalien, men de bedste paralleller stammer dog fra det thrakiske område²⁰³ og det sydlige Ukraine.²⁰⁴ De kan antyde, at vores spand fra Keldby blev fremstillet i selve Grækenland, måske Korinth.²⁰⁵ Produktionen kan muligvis være foregået i Makedonien eller i de græske Sortehavskolonier, og det er ikke umuligt, at Keldbyspanden kom til Danmark fra Thrakien ad de ældgamle kommunikationsveje helt ovre i øst.

Men store forandringer var på vej. Snart skulle vareudvekslingen på det europæiske kontinent helt ændre karakter. For med den romerske erobring af Gallien og sammenbruddet af den keltiske civilisation blev alt med ét anderledes.